Digte-magnus

For nogle uger siden skulle vi i min danskundervisning skrive digte om efterskolelivet

I dag fik vi vores digte tilbage, og nogle blev læst op, blandt andet mit.

Så uforståeligt, så uvirkeligt

Er det hele en drøm?

Så frit, så vidunderligt

Vågner jeg om lidt?

. 

I medieundervisning skulle vi også skrive en "sansebeskrivelse", hvor jeg også skrev digt.

Vi skulle sætte os nogle steder på skolen og skrive om det sted vi var, jeg valgte at sætte mig på toilettet på U-gangen.

Følelsen af klaustofobi, lugten af forladt.
En dør, et lys, et toilet og en papirsrulle.
En gul dør og hvide vægge, en lampe der slynger det gule lys omkring.
Det hvide toilet står dødt, og venter. Det står dødt, alene.

Her er du et andet sted. Virkelig et andet sted. Her er aldrig andre.
For den korte tid du er her, er det kun dig, helt alene.
En flugt fra den konstante sceneoptræden et efterskole liv er.
Et pusterum, hvor du kan tænke – tænke på alt det du oplever.

Lukket bag en dør, står toilettet alene igen.
 Lyset er slukket og den gule dør smitter ikke længere sin farve rundt på væggene.
Tilbage er rummet – forladt, kun for snart at blive besøgt igen.

.